FAQ – De mest stillede spørgsmål

Hos Familydeals står vi altid klar til at hjælpe dig, hvis du skulle have problemer eller spørgsmål til dit køb. For at gøre det hele nemmere for både dig og os, har vi udformet nyttige svar på nogle af de spørgsmål som vi ofte møder fra vores medlemmer.


Hvornår modtager jeg mit værdibevis?

Værdibeviset til din deal bliver udsendt umiddelbart efter at tilbuddet er udløbet, og derfor ikke længere er tilgængeligt for køb på familydeals.dk. En deal er typisk til salg i en periode på mellem 24 og 96 timer, og du kan altid følge nedtællingen på en deals udløb på familydeals.dk.


Hvorfor har jeg ikke modtaget mit værdibevis?

Der kan være flere årsager til at du ikke modtager dit værdibevis:

  • Hvis en deal ikke er blevet aktiveret, fordi der ikke er nok der har købt deal’en, så vil du ikke modtage et værdibevis eller blive trukket for beløbet på dit kreditkort, da det desværre ikke er muligt at bruge tilbuddet.
  • Skulle en deal være blevet aktiveret, og har du stadig ikke modtaget dit værdibevis, er årsagen ofte at dit værdibevis er fanget i de meget effektive spamfiltre som særligt hotmail og gmail benytter.

  • Hos hotmail anbefaler vi, at du kigger efter dit værdibevis i mappen i indbakken til venstre kaldet ”uønsket post” eller ”spam mail”.
  • Hos gmail ligger spamfilter-mappen i indbakken under emnet ”flere”.
  • Husk at du både hos hotmail og gmail kan indstille dit spamfilter så det fremover ikke fanger dine Family Deals værdibeviser.

    Du kan altid logge på FamilyDeals.dk med din profil og selv udskrive dine værdibeviser.

    Skulle du ikke finde dit værdibevis i dit spamfilter, kan det skyldes, at du ved en fejl har oplyst den forkerte mailadresse, da du købte din deal. Skulle det være tilfældet, kan du kontakte kundeservice på kundeservice@familydeals.dk – de vil være behjælpelige med at sende dig en kopi af dit værdibevis til den korrekte mailkonto. Husk at opgive den email-adresse værdibeviset er købt på.


    Hvor længe er mit værdibevis gyldigt?

    Gyldigheden af et værdibevis er afhængig af den enkelte deal, og er angivet på selve værdibeviset, samt i tilbuddet. Hvis ikke andet er angivet, er beviset gyldigt i 3 år fra udstedelsen. Vi har desværre ikke mulighed for at forlænge denne gyldighed, og værdibeviser refunderes ikke efter udløb.


    Hvor mange informationer skal jeg medbringe, når jeg vil benytte mit køb?

    Når du gerne vil benytte dit køb, skal du printe og medbringe det værdibevis, som du har modtaget efter dit køb. Det er vigtigt at du printer hele værdibeviset ud, da dette indeholder en identifikationskode, som er unik for hvert bevis. Denne kode er lavet for at sikre, at ingen kan forfalske dit værdibevis, samt for at sikre at et værdibevis ved en fejl ikke bliver brugt flere gange. Har du oprettet en profil på FamilyDeals.dk kan du også vise dit værdibevis på din smartphone.


    Jeg er kommet til at slette mit værdibevis, hvad gør jeg?

    Du kan også nemt finde dit værdibevis ved at logge på FamilyDeals.dk med den mailadresse, som du har brugt ved dine tidligere køb. Herefter vil du kunne finde en oversigt over alle dine køb foretaget efter 1. maj 2015, samt dine dertilhørende værdibeviser.


    Jeg har fortrudt en deal. Kan jeg få pengene tilbage?

    Ja – inden for 14 dage efter at du har modtaget dit værdibevis, har du fuld fortrydelsesret, og du kan få annulleret og refunderet dit køb uden yderligere årsag.


    Jeg kan ikke få kontakt til den Familydeals-partner/butik der står bag mit køb, hvad gør jeg?

    Skulle du ikke kunne få kontakt til den partner/butik, der er tilknyttet dit køb på FamilyDeals.dk, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice på kundeservice@familydeals.dk – de vil undersøge sagen nærmere og evt. sætte dig i kontakt med Familydeals-partneren.

    Hvis du ikke har fundet svar på dine spørgsmål her over er du velkommen til at kontakte FamilyDeals’ kundeservice på kundeservice@familydeals.dk.